![]() |
![]() ![]() |
|||
|
|||
Et helhedgreb for området ved Nørreport Station herunder en ny stationsbygning samt optimering af trafikhåndteringen på Nørre Voldgade. Intensionen er at skabe et helhedsgreb, som kæder den gamle boulevard sammen til ét samlet byarkitektonisk motiv. Den oprindelige intension om en gade med et indre fodgængerrum omsluttet af træer genindføres, så man får en allé fra Jarmers Plads til Statens Museum for Kunst. For at skabe en helhed over hele boulevardens længde - dvs. også ved stationsområdet - er det vigtigt, at stationsbygningen relaterer sig til alléens rumlige motiv. Ønsket om mest mulig åbenhed og transparens på stationsområdet udgjorde en vigtig faktor: man skal kunne se på langs og på tværs af gaden, så man kan få et overblik over nedgange, busholdepladser, adgang til gågaderne - og ikke mindst, så man oplever byrummet mellem de massive karréer. Samtidig var luftventilationen ned til de kraftigt forurenede perroner en vigtig faktor, idet der kræves at der opstilles ventilationsrør i mindst 8 meters højde. En ventilationsløsning skulle derfor indarbejdes og blive en integreret del af bygningens aritektur. Dermed opstod konceptet med at forbinde boulevardens allé i form af en rumlig struktur - en form for stiliserede træer. Konstruktionen er hul og fungerer samtidig som ventilationskanaler til perronerne, og pumper frisk luft ned fra 10 meters højde. Der er således ikke behov for ekstra ventilationsrør. Konstruktionen bærer et transparent tag, der overdækker fodgængerzonen og nedgangene og skaber et bekyttet miljø til livet under det. De sekundære funktioner er placeret i mindre glaspavilloner på terræn; de er smalle og transparente, så man i vid udstrækning kan se igennem dem, og er lette at komme udenom. Tagets kurver er formet med indvirkning fra konteksten og ud fra en optimering af funktionerne. De steder, hvor en tilstødende gade møder taget, hæver det sig som en portal og tager imod fodgængerstrømmen. Inspireret af bladenes tynde hud, der gennemlyses af sollyset og giver et lyst grønt skær er bygningens glastag påført solceller i form af grønne halvtransparente prikker. Det giver et svagt grøntlige skær og et skyggespil på konstruktionen. Alléen gennem området holder en fast takt, som også understreges i belægningen i form af tværgående linjer. Det lineære brydes af et landskabeligt element - en rød tråd gennem boulevarden - hvis form understreger den langsgående bevægelse. Elementet er en reference til jernbanesporene, der løber under jorden, hvor togene passerer under én i al ubemærkethed. Linjens bredde veksler fra at være helt tynd til at indeslutte forskellige funktioner: ved stationsområdet bliver de til pavillonerne; på den resterende del af Nørre og Øster Voldgade udgør de det byrumsmæssige møblement, og kan bruges til ophold undervejs. Projektet er mit afgangsprojekt. Tidspunkt: 2008. Varighed: 4 måneder. Projektet modtog hædrende omtale fra Velfac Dagslyslegat: "Projektet tager udgangspunkt i en meget aktuel problemstilling: lys og energi. I den lette, svævende overdækning har samspillet imellem kunstlys, dagslys og energi fundet et elegant arkitektonisk udtryk. Projektet vidner om indsigt i problemstillingen og i sin dagslysbearbejdning og sammentænkte brug af dagslys, kunstlys og solceller peger projektet frem mod nye innovative og energirigtige løsninger." Klik her for at læse mere på LYSnET |
|||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
|
|||
![]() |
|||
![]() |
|||